Mini skitur i Jämtland

DEL

En gammel Ford og fire hunde

Med bilen proppet til bristepunktet med hunde, pulke og ski hentede Lina Hallebratt mig på Järpen station. Endnu to hunde blev hentet inden vi kunne køre ud til Vålådalen.

Vejret så ikke lovende ud, men man skal være optimistisk på vejrets vegne. Vi fik spændt de tog store hunde, Vega og Alice foran hver sin pulk. De to små løber ved siden af eller sidder oven på Vegas pulk. Nu er vi klar til afgang. Der er ikke specielt meget sne men det går. Hundene springer lidt zigzag og især Alice er lidt underfrankeret med hensyn til at forstå kommando højre og venstre. Og hun smutter ud af selen og løber  stolt rundt uden pulk! Lina har lidt at holde styr på, og  jeg forsøger at hjælpe til med mine begrænsede evner indenfor kategorien “4 hunde på tur”

Turen går i retning af Vålåstugorne igennem skoven. Jeg har min rygsæk med min egen oppakning på 12 kg og skal bruge de første kilometer på at vende mig til ski igen. Temperaturen er ca 0 grader så skiene har fået lidt rødt smøring og fæste er ok.

13 timers skønhedssøvn må man ha’!

Hundene trækker fint og da skumringen sætter ind holder vi en kort pause og får lidt pasta/suppe indenbords. Lina må overtage den ene pulk, men da vi er kommet ca 11 km frem er det efterhånden helt mørkt. Der er ingen idé i at fortsætte videre, når vi alligevel  har besluttet at vi vil telte.
Vi får fundet vores pandelamper og teltet frem. Nogen har lånt teltet og skilt det ad, men også det fikser Lina, så vi kan få først hunde og så os selv ind. Det kræver tålmodighed og ro at få fire hunde fodret og iklædt termotrøjer inde i et 2-mandstelt og selv at få byttet tøj til noget varmt. Det fryser ca 5 grader.
Lina laver grøntsager med pasta og kokosmælk og vi spiser klemmer til. Det var godt at få lidt energi. Jeg er en frossenpind og tager tre merinould bluser på, en fleecetrøje, dunjakke, 2 par merinould lange underbukser, to par uldsokker, dunnederdel og dunfutter, inden jeg kryber i mine to soveposer. Ups, glemte at nævne at jeg også tog hue og buff på!!! Med den uniform kan man ikke fryse…det må være opskriften på 13 timers hvile i telt om vinteren. ? Hvorfor sove i Hästens, når man kan sove i Hilleberg!

Solopgang og måne på samme himmel


Vi vågner først kl. 8 da det bliver lyst. Spiser morgenmad og tør sne så vi har til termokanderne. Alt pakkes sammen og vi går det sidste stykke frem på fjeldet, hvor solen kommer frem på en næsten skyfri himmel imens månen holder stand.


Ikke en vind rør sig.  Nu går det i fint tempo frem til Vålåstugorne og vi fortsætter et par timer til inden vi holder frokost. Vi er begge sultne. Tænk at økologisk norsk knækkebrød med ost kan smage så godt! Der ryger også en del chokolade indenbords inden vi igen er på vej.

Ingen sne, åbent vand og fuldmåne

Vi kommer frem til en hængebro og får hunde og pulke over, men på den anden side er sneen borte. Store sten, krat og gamle birketræer gør det til et sandt forhindringsløb at komme frem. Pulkene sidder fast og vi bander en del i anstrengelse for at komme frem. Men det går. Vi går på næsten bar mark de næste par kilometer. Sneen er blæst væk.

Længere fremme kommer vi igen ned i skov og mørket falder på. Vi får pandelamperne på og det skaber en helt særlig stemning at stå på ski i mørket. Fuldmånen lyser helt orange foran os.
Vi kommer frem til en større bæk som vi må passere. Lidt inde mellem granerne finder vi en tynd snebro og forsigtigt får vi først hundene over og så trækker vi pulkene over. Den holder og jeg er lidt lettet.
Linas hund Yoda har vi ikke set et stykke tid da vi kommer frem til endnu en stor hængebro. Vi kalder længe og så dukker den op. At den har levet 6 år på gaden et sted i Sydeuropa fornægter sig ikke! Den kommer med over broen.

Vi snegler os op igennem terrænet i små ryk. Jeg går og bliver lidt taknemmelig for at nogen har tænkt på at sætte reflekser på markerings stolperne. Vi ser friske spor af järv. Hundene skal hele tiden roses, men de klarer det så flot. Men Alice er en prøvelse til sidst. Pludselig går hun stik til højre og jeg må kravle rundt for at få hund og pulk fri fra træ og krat. Lidt anstrengende med ski og rygsæk på en skråning! Endelig råber Lina at hun ser Lunndörrstugan.

Telt er godt, men hytte er luksus

25 km og vi er fremme. Hytten er naturligvis kold, men vi får fuld gang i  brændeovnen og går i gang med at smelte sne. Snart breder der sig en skøn varme og stemning.

Jeg og Lina kendte sådan set ikke hinanden inden denne tur. Vi har mødt hinanden i 2015 , da jeg løb og hun vandrede grønne bånd. Men jeg havde lyst til at komme med hende ud på tur, overvandt alt tilbageholdenhed og spurgte  om hun ville tage mig med. Lina er ukompliceret og går let på jorden. Det er enkelt at være på tur med hende.
Vi snakker, spiser og nyder at være kommet frem. Udenfor er det stjerneklart og månen lyser så stærkt.

Yoda forsvinder

Vi spiser og pakker sammen i mørket næste morgen. Ude er det klart og stadig mørkt. Yoda benytter chancen og stikker af. Jeg vil gå med pulk denne sidste dag for at prøve det inden turen til marts. Vi må gå fra hytten uden Yoda. Vi kan høre hende men hun kommer ikke. Allerede lige uden for hytten går det ned ad bakke, men jeg kommer ned med pulk og min rygsæk som er spændt oven på uden at brække noget! Det kræver øvelse og styrke at køre med pulk.

Vi går rask frem, men Yoda kommer ikke mere. Til sidst går Lina tilbage, men uden held. Hun kender en fra Länsstyrelsen og ringer til ham. Han vil køre hende ud på snescooter senere for at lede. Først må vi gå de 15 km til bilen, så jeg når mit fly hjem. Pludselig efter 10 km kommer Yoda frem bag os! Og manden fra Länsstyrelsen kommer også og har kørt et spor vi kan følge. Alice overtager pulken fra mig – uden fæller under skiene er hver en lille pukkel en udfordring for mig at komme over. Godt at jeg har købt nye ski med fællelås til min næste tur!

Det sidste stykke frem til Vålådalen går så fint. Begge de små hunde ligger i pulken, men et par gange falder Yoda af i farten og må kæmpe på sine små ben for at følge med Vega rundt i svingene. Det ser halsbrækkende ud og man forstår godt at hun hellere vil gå selv!
Fremme ved bilen og fjeld stationen spiser vi en god frokost og slutter af med vaffler. En perfekt  afslutning på en mini skitur i Jämtland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *