Dag 15 / 31 km / Kvikkjokk – Västerfjäll

DEL

Fik Ole sendt hjem med bussen kl 5. Fik selv et par timers søvn og indtog stor morgenmad på fjeldstationen og skrev blog. Fik pakket alt sammen og droppede at veje alt for tung rygsæk. Ned til båd og naturligvis den obligatoriske delta rundvisning med bådsmand Bjørn. Derfor først på vej op af Kungsleden kl 11.

Det går i den grad op igennem den dybe skov. Den smalle sti snor og vrider sig og jeg med. Ud af det blå får jeg problemer med højre knæ. Belastningen er for meget. Godt oppe efter en time stopper jeg og indtager piller. Nyder udsigten til Sarek. Alle toppene bryder horisonten, men jeg er på overarbejde og nydelsen er kort. Går igennem lav birkeskov frem til nødhytten der ligger efter 16 km.

Får lidt brød indenbords men mærker ingen sult. Kommer på benene og går videre. Kan under ingen omstændigheder løbe. Måske er jeg ukoncentreret, måske mentalt på overarbejde eller bare uheldig. Men jeg vrider om på venstre fod og må i jorden. Får hylet og strammet forbinding, men godt et det ikke og her hjælper ingen frøken Langstrømpe.

Går op over fjeldet, over et stort plateau og følger en ås frem til ny nedstigning. Knæet Gør vanvittigt ondt. Beslutter at telte ved næste bro men overser den. Skidt! Dårlige teltforhold og ingen vand. Knokler frem og kører på reservebatteri. Møder endelig et par svensker der siger at der er en lille bæk 1 km længere fremme, hvor jeg måske kan telte. Jeg finder den! Slår tet op på rekordtid. Kl er 18:30 og jeg er seriøs træt efter 31 km. Skynder mig at lave en portion frysetørret, men kan ikke spise noget. Tager al tøj på jeg har inklusiv tre huer og kommer i min sovepose. Sover kl 21.

Prøver inden at overveje mine muligheder. Har brugt dagen på at tænke på situationen. Erkendelse af at kroppen ikke synes det jeg gør er fedt. Accepten af konsekvensen. Tænker på at det der gør livet fantastisk, er de enkel øjeblikke, hvor tingene lykkes. Øjeblikke hvor man mærker en dyb glæde, stor kærlighed eller triumf. Det er ikke de stunder, hvor man græder, har ondt eller ikke lykkes med det man gør, som gør lykkelig. Men store beslutninger skal man altid sove på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *